Til Hersker Sagaen spiller du en vampyr i den adelige overklasse der regerer Helmlandet. Krigen om Helm er begyndt og 7 organisationer kæmper for retten til at herske over byen. De fysiske kampe overlades til de dødelige tjenere, da jeres kampe primært er på ord, løfter og velplanlagte forræderier.
Hersker Sagaen handler om karakterer, der kæmper om magt, indflydelse og kontrol. Det handler om deres følelser, håb, drømme, frygter og lyster. Politik, diplomati og intrige er blot værktøjer for at fremme personlige konflikter. Selve spillet handler ikke om, hvem der vinder og taber, men derimod om oplevelsen af at være en del af det store spil.
Sagaen finder sted i en moderne fantasy verden, der på mange måder ligner vores egen, men som stadig er ret langt derfra. I sin helhed følger historien vampyr samfundet i Helm, fra anarki til starten på et nyt regime med en ny hersker. Hvert scenarie er opdelt i akter, som finder sted under fester, ritualer, turneringer eller lignende sociale scener, hver med deres egne handlingsforløb.
For folk som er garvede inden for vampyrgenren, så er det måske vigtigt at nævne, at dette ikke er et World of Darkness scenarie.
Pris: 40-100kr |
Første scenarie:
|
Lokation: Aarhus |