Akt 1: De Ældstes Arv
En ny tidsalder er begyndt. Det er endnu engang blevet tid til at familierne skal finde nye arvinger, som i fremtiden skal tage gennemgå ophøjelsesritualet og forhåbentlig tage plads iblandt de Ældste. At være arving er en stor ære, og i årene indtil ophøjelsen nyder de mange fordele. Men ingen ved rigtigt hvad ophøjelsen indebærer, da det er sjældent at man hører fra arvingerne efter de gennemgår ritualet.
Akt 2: Rottekongens Udfordring
Rotterne har begyndt at røre på sig og deres Konge har officielt gjort krav på et af distrikterne i byen. Per ældgammel tradition løses disse konflikter igennem en duel imellem rotternes og hoffets udvalgte. I manglen på en hersker har de Ældste nedsat et dekret. Alle skal deltage i en turnering, hvor vinderen bliver udnævnt som Helms eksark, og skal kæmpe imod Rottekongens udvalgte. Den eneste regel er at der i hver dyst skal findes en vinder. Hvordan dette opnås, er op til de enkelte deltagere og kan være igennem kamp såvel som diplomati og bestikkelser.