Helm er en moderne bystat, der i dens størrelse kan sammenlignes med nutidens København. Størstedelen af befolkning bor i byen Helm, imens resten bor og arbejder i landbrugs og industriområderne rundt omkring i Helmlandet.
Helm er et moderne samfund, som dog i modsætning til vores eget ikke styres igennem demokrati. Det er et feudal samfund, hvor vampyrerne styrer samfundet, imens de dødelige arbejder for dem tilgengæld for beskyttelse, mad, husly osv. Det er alment kendt, at samfundet styres af vampyrer, men meget få ved, hvad der sker bag de lukkede døre. Nogen dødelige hader vampyrerne, nogen tilbeder dem, nogen er ligeglade og andre søger selv at blive ophøjet til vampyr. Men derudover ligner dagligdagen for de fleste beboere i Helm meget vores egen.
Til sagaen spiller du et medlem af enten de adelige eller ridderne. De andre samfundsklasser er blot en del af verdenen, som bruges til at skabe spil og sammenhæng til de forskellige begivenheder, der forgår i spillet. De kan sammenlignes med naturkræfter der truer og påvirker samfundet fra tid til anden, men som ellers ikke kan interageres med.
Vampyrer findes i mange forskellige erhverv, og på grund af deres høje status kan de næsten arbejde med hvad end de har lyst til. Skuespillere, arkitekter, narkobaroner, politikere, ordenshåndhævere, kunstnere, håndværkere, bankdirektører osv. findes alle blandt vampyrernes rækker.
|
Man kan groft inddele samfundet i de følgende samfundsgrupper:
De Ældste
De mest magtfulde vampyrer i Helm, som ikke længere deltager magtkampene og derfor er uden for samfundsordenen. Det er de tidligere herskere som trak sig fra samfundet og de forskellige familiers stamfædre.
Herskeren
Den øverste autoritet i Helm. Hersker er ikke en titel, det er en beskrivelse. Der har været mange herskere med mange forskellige titler, såsom Regenten, Orakelet, Tyranen og den seneste hersker Martyren. Sagaen slutter, når en ny hersker har valgt, taget eller fået sin hersker titel.
Adlen
Den øvre del af vampyrsamfundet. Adlen svarer til herskeren, men det er også dem som er med til at give herskeren dens magt. Det betyder, at lige nu svarer de adelige ikke rigtigt til nogen udover dem selv. Lige så snart en adelig sværger loyalitet til en anden adelig, bliver de i stedet til den adeliges ridder.
Ridderne
Adlens edsvorne og vigtigste tjenere. Alle ridderer er vampyrer, og er ofte revenanter som er blevet rejst og bundet til at tjene, men det forekommer også højvampyrer bliver til riddere. Hver enkelt ridder svarer til den adelige som de er bundet til. Riddere har generelt en bred vifte af specialiseringer og det er ikke alle some nødvendigvis har erfaring med dueller og kan slås. At være ridder betyder blot at du er en vampyr som tjener en adelig.
Pøblen
Alle de dødelige som enten direkte eller indirekte tjener en adelig eller en ridder. Pøblen udgør langt størstedelen af samfundet.
Rotterne
Udskuddene, rebellerne og samfundets tabere. Vampyrer og dødelige som lever i underbyen uden for adlens greb. Disse har deres eget samfund og bliver ledet af rottekongen.